Konkurrence erklæring om beskyttelse af privatlivet

1. Hvorfor arrangerer Europa Kommissionen en fotokonkurrence om Euroen og ØMU?

Introduktionen af Euroen i 1999 var et vigtigt skridt i den europæiske integration. Det har også været en af de bemærkelsesværdige succeser: cirka 329 millioner EU borgere bruger nu den som Deres valuta og nyder dens fordele, der vil blive mere omfattende, når andre EU lande går med i Euroen. Formålet med fotokonkurrencen med titlen ’Hvad betyder Euroen for os?’ er at øge opmærksomheden om Euroen og ØMU blandt unge og give pædagogisk støtte til lærere. Konkurrencen er arrangeret som en del af Europa Kommissionens kommunikationsaktiviteter.

2. Hvilke personlige data indsamler Europa Kommissionen, til hvilket formål og ved hjælp af hvilke tekniske foranstaltninger?

Personlige data

Via registrerings og indsendelsesskemaerne, indsamler Europa Kommissionen for hvert deltagende hold:

  • Deltagernes navne
  • Deltagernes fødselsdag
  • Hver deltagers rolle i projektet
  • Navnet på den person, der er ansvarlig for projektet
  • Den ansvarlige persons hverv (lærer, holdleder eller forælder)
  • Den ansvarlige persons by
  • Holdets land
  • Den ansvarlige persons telefonnumre
  • Den ansvarlige persons epostadresse
  • Skolens eller ungdomsklubbens kontaktinformation

Oplysningen om alle disse data er obligatorisk, på grund af de begrundelser, der er beskrevet nedenfor.

Formål

Formålene med registreringsskemaet er:

  • at give Europa Kommissionen en ide om, nogle få uger efter lanceringen af konkurrencen, hvor mange der er interesseret i aktiviteten
  • at identificere de lande, hvor interessen synes at være lille, og hvor der derfor er behov for en mere aktiv markedsføring
  • for direkte via e-mail at kunne kontakte den ansvarlige person for et hold der har udtrykt interesse i konkurrencen, for at kunne anspore dem til at indsende et fotografi.

Formålene med indsendelsesskemaet er:

  • at identificere de endelige deltagere
  • at gøre det muligt hurtigt at kunne kontakte den ansvarlige person per telefon, i tilfældet af at holdet har vundet en præmie (deraf behovet for telefonnumrene)
  • i det tilfælde, at gøre det muligt at arrangere rejsen til den nationale hovedstad og muligvis Bruxelles, både med hensyn til dato og varighed
  • at offentliggøre holdets navn, navnet på den ansvarlige person for holdet, skolens eller ungdomsklubbens navn, vindernes by og land på konkurrencens officielle hjemmeside.

Tekniske metoder

Personlige data bliver indsamlet via de to skemaer på webstedet, der er nævnt for oven.
Tilmeldingsskemaet skal indsendes via webstedet. Fotografiet og indsendelsesskemaet skal indsendes via epost, eksprespost eller ekspreskurer.

3. Hvem har adgang til Jeres data og hvem bliver de sendt til?

Udvalgte ansatte eller befuldmægtigede i Europa Kommissionens Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggender, samt udvalgte ansatte i det firma, der er ansvarlig for organiseringen af konkurrencen, har adgang til Jeres data. Jeres data vil ikke blive vist til nogen anden, udover navne og fødselsdage, der med Jeres tilladelse vil blive givet til rejseselskaber (flyselskaber, hoteller, mv.) i det tilfælde Jeres hold vinder en præmie.

4. Hvordan beskytter og passer Europa-Kommissionen på Jeres data?

Jeres data bliver lagret i Europa Kommissionens og dens kontrahents databaser, med adgang, der er beskyttet af password og begrænset til de udvalgte ansatte eller bemyndigede i Europa Kommissionen, samt udvalgte ansatte i det firma, der er ansvarlig for organiseringen af konkurrencen.

5. Hvordan kan I bekræfte, ændre eller slette Jeres data?

I har ikke direkte adgang til Jeres personlige data, der gemmes i databasen. Hvis I ønsker at ændre eller slette Jeres data, send da venligst en meddelelse til e-mail adressen, der er anført nedenfor. Jeres data vil blive ændret eller slettet i løbet af fem arbejdsdage.

6. Hvor længe opbevarer vi Jeres data?

Jeres data vil blive slettet fra alle databaser inden for seks måneder efter afslutningen på konkurrencen (dagen for prisoverrækkelsen).

7. Kontakt data

Europa Kommissionen
Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender
Kontoret for ekstern kommunikation
B-1049 Bruxelles
Belgium
e-mail: ecfin-euroinphoto@ec.europa.eu

Registrerede har altid ret til at klage til den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.